UDFORDRINGER
På trods af store naturrigdomme er den nordøstlige del af Indien et af de fattigste områder i landet. Området ligger isoleret og har ikke været prioriteret af Indiens regering. 60 procent af befolkningen lever i ekstrem fattigdom og 90 procent af befolkningen lever af subsistenslandbrug, hvor den enkelte bonde kun dyrker til eget forbrug.

Adgang til skolegang, sundhed, bolig og andre essentielle services er meget begrænset. Fattigdommen er særlig stor blandt områdets mange oprindelige folk. Dette skyldes dels etnisk diskrimination, dels at mange oprindelige folk lever isoleret i bjerg- og skovområder.

På grund af stærke etniske og religiøse spændinger var Nordøstindien af sikkerhedsmæssige årsager helt lukket for udenlandske besøgende indtil 1996. Derfor er kun få udenlandske hjælpeorganisationer aktive i Nordøstindien i dag – deriblandt Caritas.

HVOR I NORDØSTINDIEN ARBEJDER VI?
Caritas arbejde i Indien er koncentreret om det geografisk isolerede Nordøstindien mellem Bangladesh og Burma (Myanmar). Nordøstindien består af syv delstater. Caritas arbejder i fire af de syv delstater: Assam, Meghalaya, Arunachal Pradesh og Manipur.

DET GØR VI
Caritas har arbejdet i Nordøstindien siden 1999 med fokus på udvikling af civilsamfundet og bæredygtig landbrugsudvikling. Alle aktiviteterne er bygget op omkring selvhjælpsgrupper. Grupperne hjælpes ad med opsparing og optagelse af små lån, produktion i landbruget og går sammen om initiativer inden for sundhed, børns skolegang og det sociale liv i området. Selvhjælpsgrupper er en organiseringsform, som har stor succes overalt i Indien og de seneste år også i Nordøstindien.

Aktiviteterne i programmet fokuserer hovedsageligt på:
• Styrkelse af civilsamfundsorganisationer via træning og hjælp til forbedret organisering. Det øger organisationernes indflydelse på lokale beslutningsprocesser.
• Forbedring af produktionsvilkårene for bønderne gennem en optimering af produktionsteknikker.