Om Caritas som organisation
Caritas Danmark er en selvstændig
juridisk enhed, der ledes af en bestyrelse. Organisationen er upolitisk
og har egne vedtægter (som findes i menuen til venstre).
Caritas er tilknyttet
den romersk-katolske kirke i Danmark, som består af ca. 40.000 katolikker
fordelt på 52 sogne. Caritas har sognerepræsentanter i alle
menigheder og direkte kontakt til alle landets 22 katolske skoler.
Caritas ledes af en
bestyrelse bestående af fem ulønnede medlemmer. Formanden udpeges af den katolske
biskop i Danmark. Se bestyrelsens sammensætning
her.
Den daglige ledelse varetages af generalsekretæren,
der er ansat af bestyrelsen. En gang om året afholdes Caritas´ årsmøde,
som samler
bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere, sogne-repræsentanter og centrale
samarbejdspartnere fra Den Katolske Kirke. Den katolske biskop deltager
gerne, og det gør en repræsentant fra Danmarks Unge Katolikker og fra
Foreningen af Katolske Skoler også.
Sekretariatet har 10 hel- eller deltidsansatte medarbejdere. Derudover benytter Caritas sig
af frivillig arbejdskraft, ligesom der er en del ulønnede konsulenter,
som bistår os med deres faglige viden inden for specielle områder. Læs
mere om sekretariatet under
Kontakt
Caritas Danmark er grundlagt i 1947 af den katolske præst, Knud Ballin,
og dr. Kaj F. Meldahl. Tre år senere var Knud Ballin medstifter af
Caritas Internationalis, en paraply-organisation som blev skabt for at
koordinere hjælpen i verden. Oplev den flotte billedpræsentation af
Caritas´ historie på Caritas Internationalis´ hjemmeside på engelsk ved
at klikke
her. |